Dorthe Jørgensen: Skønhed En engel gik forbi - en meget læseværdig bog

Hvorfor spilde tiden på skønhed i en verden fuld af problemer?

Med dette provokerende spørgsmål indleder filosof og idéhistoriker Dorthe Jørgensen sin undersøgelse af, hvad skønhed er, og hvordan

den kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Hun fortæller ikke bare om, hvad kunstnere og tænkere forstår ved skønhed. Hun undersøger også, hvilke skønhedsforståelser der findes inden for f.eks. politik, natur- og sundhedsvidenskab, organisationsteori, teologi, pædagogik og marketing.

Dorthe Jørgensen argumenterer for, at skønhed er meget mere, end vi som regel tror.

Skønhedserfaringer er ikke bare sanselige oplevelser af lækre former. De kan åbne verden på en måde, så vi fornemmer dimensioner, vi i almindelighed blot overser. Skønhedsfilosofien sætter vor forståelse af os selv og verden i perspektiv. Den giver stof til overvejelser over, om vi lever, som vi har bedst af, og tænker, som vi bedst kan.

Dorthe Jørgensen argumenterer i sin bog for at forstå skønheden som en erfaring af merbetydning.

Den er en erfaring af, at der er noget, som har værdi i sig selv; en transcendenserfaring, der er ledsaget af en følelse af sammenhæng og meningsfylde. Skønhedserfaringen fortæller imidlertid ikke, hvad meningen er. Den leverer ingen færdigsyede sandheder, og den giver kun vished for, at erfaring af meningsfylde er mulig. Denne filosofiske forståelse af skønheden strider mod den materialistiske skønhedsforståelse, mange mennesker har i dag. For flertallet består skønhed efterhånden kun i det ideal, der efterstræbes med kosmetikkens og kirurgiens hjælp.

Dorthe Jørgensen indleder derfor sin bog med et kapitel om skønhedsidealer. Det handler ikke kun om det aktuelle vestlige skønhedsideal, men også om de mange andre idealer, der har hersket i løbet af historien og i forskellige egne af verden.

Skønhedsidealernes skønhedsforståelse er ikke fyldestgørende. Dorthe Jørgensen forlader den derfor i bogens følgende kapitler til fordel for overvejelser over den skønne form, det skønnes idé, skønhedserfaringen og skønhedens metamorfose. I disse kapitler, der tilsammen udgør den første af bogens tre afdelinger, giver hun en bred idéhistorisk og filosofisk introduktion til skønheden, både som den fremtræder for den, der erfarer skønhed, og som den igennem århundrederne er blevet fortolket i kunst og tænkning. Det fremgår, at der historisk betragtet primært har eksisteret to skønhedsforståelser: dels en kunstteoretisk, ifølge hvilken skønhed består i harmonisk

proportionalitet; dels en metafysisk, som derimod handler om det skønne som idé.

Moderne kunstnere og forfattere som f.eks. Baudelaire har dog også interesseret sig for en moderne form for skønhed, der er præget af disharmoni, mens moderne filosoffer som Kant og Heidegger afviger fra traditionen ved at opfatte skønheden som en erfaring eller en begivenhed.

I bogens anden del handler det med afsæt i et kapitel om den moderne distinktion imellem det natur- og det kunstskønne om de skønhedsforståelser, der kan identificeres inden for en række forskellige områder, hvor man ikke umiddelbart forventer interesse for skønhed. Det drejer sig bl.a. om natur- og sundhedsvidenskaberne, pædagogikken, politikken og organisationsteorien. I denne del af bogen, der slutter med et kapitel om det skønne skin, bliver det tydeligt, at både den kunstteoretiske og den metafysiske skønhedsforståelse lever videre i dag, hvor man mindst venter det. F.eks. priser mange teoretiske fysikere videnskabelige teorier for en skønhed, de bestemmer som formal symmetri og enkelhed. Mens andre naturvidenskabsmænd interesserer sig for det skønne som idé eller som en erfaring af eksistentiel og meningsstiftende betydning. Det sidstnævnte ses også i den slags organisationsæstetik, der inspireret af bl.a. Kant og Baumgarten

beskæftiger sig med organisationers skønhed forstået som en metafysisk dimension ved dem.

I bogens tredje del træder den filosofiske forståelse af skønheden i forgrunden, men mere i dens moderne form, hvor skønhed er identisk med skønhedserfaring, end i dens klassiske form, hvor det handler om det skønne som idé. Da erfaringen vanskeligt lader sig tyde uden reference til ideen, er ideen dog også nærværende, men forholdet er nu det omvendte. Tidligere blev skønhedserfaringen målt på ideen om det skønne; her udspringer ideen derimod af erfaringen. Ud over et kapitel om skønheden i henholdsvis jødisk-kristen og græsk-romersk kultur rummer denne del af bogen kapitler om skønheden som begivenhed, forholdet mellem skønhed og guddommelighed samt tankens skønhed. Dorthe Jørgensen har igennem årene udviklet en selvstændig filosofisk position kaldet erfaringsmetafysik, og den kommer ikke mindst til udtryk i denne del af bogen. Det drejer sig om en moderne erfaringsforankret og non-essentialistisk metafysik, der bl.a. er inspireret af Walter Benjamin og filosofisk fænomenologi.

Bogen er skrevet efter to af Dorthe Jørgensens større værker, Skønhedens metamorfose - De æstetiske idéers historie (The Metamorphosis of Beauty - History of Aesthetic Ideas, 2001) og Historien som værk - Værkets historie (History as a Work - The Work's History, 2006). Den udgør imidlertid et selvstændigt værk, der kan læses uden kendskab til de tidligere bøger.

Ingen har før foretaget en systematisk undersøgelse af skønheden af så vidtfavnende omfang som den, Dorthe Jørgensen leverer i den aktuelle bog, og dens erfaringsmetafysiske perspektiv er selvfølgelig også unikt. Endvidere er bogen skrevet i en essayistisk fremstillingsform, i hvilken forfatteren ikke forsøger at skjule sig som fortæller, men derimod drager nytte af egne oplevelser. Hensigten er at formidle komplekst filosofisk stof til så mange som muligt uden at gå på kompromis med indholdet.

Selvom bogen er et resultat af mange års forskning i filosofisk æstetik, henvender den sig derfor ikke kun til fagfæller, men til enhver med interesse for dette spændende og fascinerende emne.